Afrunding på Skak-OL 2014

Så er jeg igen hjemme i vante omgivelser, og indtrykkene er så småt ved at have bundfældet sig. Det er tid til en afrunding på Skak-OL 2014.

Jeg rejste med samme fly hjem som de danske landsholdsspillere. Det er altid en hyggelig flok at være i selskab med, og man kan kun ærgre sig over at dommerne blev indkvarteret så langt væk, for det gav ikke mange muligheder for at socialisere med de øvrige danske OL-deltagere.
I det hele taget følte vi (dommerne) os noget overset af arrangørerne. Et er at man placerer os på et hotel langt væk - formentlig på grund af at man ikke havde andre indkvarteringsmuligheder. Noget andet er at man tydeligvis ikke havde overvejet hvilke problemer det ville skabe for os. Især ankomstdagen var under al kritik. Vi levede med det, men det tog toppen af begejstringen ved at være til Skak-OL. Man føler sig ikke så meget som en del af begivenheden, når der dårligt er tid og mulighed for at gå rundt og snuse til det hele. De lange busture var en stor begrænsning af vores bevægelsesfrihed.

Når vi er ved de utilfredsstillende ting, så var det heller ikke godt nok at mange af deltagerne i kvinderækken måtte sidde med huer og frakker på for at holde varmen i spillesalen. Det skal kunne gøres bedre. Man fornemmede også at de gode nordmænd heller ikke selv var helt tilfredse, og man kunne ikke lade være med at have stor sympati med de mange frivillige, som gjorde et kæmpe arbejde for at få det hele til at spille. Det skal også med at det er et kæmpe arrangement, og langt de fleste ting blev afviklet helt perfekt. Jeg tror også at spillere, ledere og delegerede generelt havde 2 rigtigt gode uger i Tromsø.

Det kastede en sort skygge over arrangementet at en spiller fik hjertestop og døde i spillesalen. Som om det ikke var nok, så var der også en spiller, der døde på sit hotelværelse den efterfølgende nat. Det afføder altid en masse rygter, men det skal understreges, at intet tyder på, at der er sket forbrydelser. Se evt. pressemeddelelsen her.

Nå, men nok om de dårlige oplevelser. Selv om valgene ikke faldt ud som man kunne ønske og den korrupte ledelse fortsætter i FIDE, så var valgene i sig selv en oplevelse, og man fik lov til at se kandidaterne på nærmeste hold. Den del af begivenheden får sjældent meget opmærksomhed derhjemme, så det var interessant at følge på tættere hold.

Det er også en stor oplevelse at se alle de store stjerner i levende live. Normalt ser man kun billeder af dem og deres partier på skrift. I flæng kan jeg nævne at jeg spottede: Vladimir Kramnik, Alexander Grischuk, Peter Svidler, Levon Aronian, Vassily Ivanchuk, Ruslan Ponomariov, Pavel Eljanov, Anton Korobov, Fabiano Caruana, Veselin Topalov, Peter Leko, Zoltan Almasi, Parimarjan Negi, Boris Gelfand, Sergei Tiviakov, Maxime Vachier-Lagrave, Romain Edouard, Hikaru Nakamura, Gawain Jones, Nigel Short og naturligvis det norske hold med Magnus Carlsen i spidsen (billedet) samt en lang række andre stærke skakspillere. Det er kun til Skak-OL at man finder hele verdens-eliten samlet på ét sted.

Det har været en stor ære at være blandt de udvalgte danske dommere, for vi har nogle rigtigt gode internationale dommere i Danmark. Når man er blandt dygtige kolleger, så bliver der også mulighed for at diskutere de situationer, vi kommer ud for, og derigennem forbedre sine evner. Samtidigt har jeg lært nogle internationale kolleger at kende. Forhåbentlig render jeg på dem igen en anden god gang.

Når man er en del af verdens største skakbegivenhed, så forsøger man at yde sit bedste. For mig har det været en spændende udfordring at få en OL-match til at blive afviklet så sportsligt korrekt som muligt. Jeg indrømmer gerne at jeg havde foretrukket matcher med stærkere spillere, hvor der også var noget mere spændende skak at se på, men nu fik jeg altså tildelt matcher i midten af kvinderækken, og de skal naturligvis også have en fair og opmærksom dommer. På billedet står jeg og holder øje med matchen mellem Luxembourg og Forenede Arabiske Emirater.

Generelt var spillere og holdkaptajner søde og rare, og de hilste pænt på mig. Jeg ønskede dem held og lykke for at starte kampen i en god atmosfære.

Omgivelserne i Norge er noget anderledes end i Danmark. Vi fik set en masse bjerge og floder fra bussen, og der blev også tid til en tur med svævebane op til et udsigtspunkt, hvor hele byen kunne ses. Billedet er taget med udsigten over Tromsø i baggrunden, men desværre var det lidt tåget på det tidspunkt.

Tromsø er bestemt et besøg værd, men hvis man ikke kan lide kulde og sne, så bør man satse på at komme der i sommermånederne, for resten af året er der vist ret mørkt og koldt.

For nu at summere op, så har det været 2 spændende uger i skakkens mekka, og selv om der var nogle skønhedspletter på arrangementet, så har det en enorm oplevelse som skakdommer, skakspiller og skakfan. Jeg kommer nok ikke til skak-OL igen lige foreløbigt, men jeg vil ikke afvise at gøre det en gang til, hvis chancen byder sig.

Det blev et langt afslutningsindlæg, men der har også været meget at berette om undervejs. Tak til mine dommer-kolleger for 2 sjove uger og tak til alle, der læste med undervejs.

Nu holder bloggen pause på ubestemt tid indtil jeg igen har dommeropgaver at berette om. Vi ses!

Sidste nat med kliken

Så er det det sidste nat med kliken. Peter, René og jeg tog tidligt hjem for at pakke kufferter, da vi skal tidligt af sted til lufthavnen i morgen. De øvrige valgte at blive i Tromsø for at få afslutningsceremonien med. De er nok tilbage omkring midnat, så indtil da har jeg ro til at skrive et sidste indlæg inden det går hjemad. Jeg vil dog vente med afrundingen indtil jeg igen har dansk jord under fødderne.

Det er lykkedes for Søren at score et af de mange Skak-OL bannere i dag. Det skal hænge på en væg i Øbro's kælder. Her skal det lige nævnes at Søren naturligvis har spurgt pænt om han måtte få et banner. Han har ikke været ude og hænge i en lygtepæl for at at pille banneret ned (selv om tanken har strejfet os undervejs ;-) ). Søren har også arbejdet på at få fingre i en af Kasparov's mange kampagneplakater, der hænger rundt om i byen (billedet). Det bliver spændende at se om han har haft held med det. I så fald har han plakaten med i bussen i aften.

Nu er vi nået til det punkt hvor vi egentlig bare gerne vil hjem. Nogen nåede måske det punkt før end andre, men følelsen har ramt os alle nu. 14 dage er lang tid, men snart er vi hjemme i vante omgivelser igen.

Mine kampe

Under dette Skak-OL har jeg været dommer i følgende kampe i kvinderækken:

Runde 1: Botswana – Tjekkiet 0-4

Runde 2: Thailand – Japan 1-3

Runde 3: Moldova – Nicaragua 3-1

Runde 4: Grækenland – Tajikistan 3-1

Runde 5: Forenede Arabiske Emirater – Trinidad & Tobago 3-1

Runde 6: Egypten – Østrig 2½-1½

Runde 7: Norge 2 – Sydkorea 3½-½

Runde 8: Portugal – Malaysia 1-3

Runde 9: Jamaica – Malta 3-1

Runde 10: Forenede Arabiske Emirater – Luxembourg 1½-2½

Runde 11: Filippinerne - Belgien 1-3

Om ikke andet er jeg da kommet hele verden rundt. :-)

Tragisk afslutning

Jeg havde Filippinerne-Belgien i dag. En ok spændende match, som jeg egentlig troede at Filippinerne var ved at vinde. De kom også foran 1-0, men så gik det helt galt for dem, og Belgien vandt de tre sidste partier.

Begge de danske hold sluttede af med sejre. Damerne har samlet set klaret sig hæderligt, mens herrerne ikke har haft nogen god turnering. Der manglede lige det sidste held i sprøjten, og især 3-1 nederlaget med de stærke englændere var ærgerligt, for danskerne havde mulighederne til at vinde kampen.

Det hele er dog blevet overskygget af en tragisk hændelse under sidste runde. En af deltagerne faldt om, og ud fra hvor lang tid der gik med genoplivningsforsøg, så virkede det ikke som om, at der var meget håb. Det tog næsten en time inden de fik kørt staklen bort, og det lagde naturligt nok en dæmper på begivenhederne. Spillet var vel stoppet i et kvarters tid, og det må have været svært for alle spillere i hallen at tænke skak, mens redningsmandskabet stadig var i gang.

I aften er der afslutningsceremoni, men feststemning er der ikke meget af. Jeg tror at jeg i stedet tager den tidlige bus hjem, for jeg er ved at være mør nu. Min bus fra hotellet til lufthavnen går kl. 7 i morgen tidlig, så jeg gider ikke komme alt for sent hjem.

Fryseboksen

Søren, René, jeg selv og ca. 20 andre dommere deles om kampene i sektor 1 – også kaldet ”fryseboksen”. Kort fortalt er der sk... koldt. Sektionen er nærmest på 5 porte, der konstant står åbne ud til det norske vejr. Der kommer ingen solstråler ind, men til gengæld er der frisk luft i rigelige mængder. Især 8. runde var slem, da det blæste en del og vinden stod lige ind i spillehallen. Spillerne sidder med overtøj på og enkelte har endda huer på. Vi har forsøgt at gøre opmærksom på problemet, men længere inde i salen er der efter sigende rigeligt varmt, og så er det åbenbart bedre at kvinderne fra Nicaragua og Botswana fryser, end at Magnus Carlsen og co. har det varmt.

Det skal lige med, at dele af dette indlæg er skrevet på vej til og fra 10. runde. Der havde jeg faktisk en kamp i sektor 6, hvor klimaet er noget mere behageligt. Der er et par kampe, der netop på grund af de dårlige spilleforhold i sektor 1, er flyttet til de tilstødende sektorer, og derfor følger der dommere fra sektor 1 med. Denne gang var det så min tur til at flytte, men jeg er nok tilbage igen, når sidste runde spilles torsdag.

Man oplever lidt af hvert under kampene. Nogle af holdenes kaptajner formår at falde i søvn på deres stol. Det er nok heller ikke verdens mest ophidsende job at være holdkaptajn, når først runden er i gang, men det må virke en smule demotiverende på holdet, hvis der ikke bliver udvist den fornødne interesse for dem. Til tider kan det også være temmelig uinteressant at følge med i partier, hvor spillestyrken ikke er større end at man kan banke hele flokken i en simultan. Men sådan er det, og det må vi tage med. Jeg har generelt fået nogle spændende matcher og for det meste spændende partier, men det er ikke alle dommerne i sektor 1, der har været lige så heldige. Ofte skal vi i aktion når spillerne noterer forkert eller laver ulovlige træk. Jo stærkere spillere vi har med at gøre – jo færre problemer har vi med dem.

Skulle deltagere eller officials være faldet i søvn fra start af, så bliver de vækket efter 20-25 minutters spil. Nede fra Tromsø Havn kommer der hver dag et stort ”Bååååååååtttt!!”. Det må være en daglig ankomst eller afgang fra en af sejlruterne til Tromsø. De første par gange gjorde både spillere og dommere et hop i stolen, men nu er folk ved at være vant til det. Det bliver spændende at se hvad der sker til sidste runde, som starter 3 timer tidligere end de øvrige runder. Så vil hornet lyde lige midt i tidnøden.

En der ikke falder i søvn under kampene er den danske kvindelandstræner Thomas Schou-Moldt. Han virker altid fuld af energi og forstår at piske sit hold fremad mod nye mål. Der er hele tiden fokus på træning og forbedring af spillestyrken, og så har udtagelsen til OL-holdet været guleroden for de bedste danske kvinder. Vi kunne godt have stillet med et stærkere hold på papiret, men de spillere, der har været knapt så aktive, er bare ikke blevet udtaget. Jeg har flere gange snakket lidt med Thomas under runderne, for de danske damer har ofte spillet i sektor 1. Især sejren over Bolivia i 8. runde var han glad for, fordi det var en stærk modstander og det bragte damerne langt frem i stillingen og hen i den bedste sektor. Desværre tabte de både i 9. og 10. runde, så i sidste runde er de tilbage i sektor 1.

Flere af holdene har deres egne særtegn. Mange har fået lavet landsholdsdragter, bl.a. de danske damer, der har røde trøjer med sponsornavnet Miracle påtrykt. Jamaica er også let genkendelige i deres sorte, gule og grønne dragter, og lige som flere af de andre lande supplerer de med at stille deres medbragte flag ved hvert bræt (billedet).

Nogle hold har gaver med. Malta uddeler musemåtter til modstanderne, mens andre giver pins eller små billige smykker. Langt de fleste nøjes dog med at give pænt hånd og så ellers spille et parti skak.

Nu skal jeg af sted til 11. runde, som også er den sidste runde ved årets Skak-OL. Det bliver spændende at se hvor mange hold, der har glemt at runden starter tidligt.

Fridag nr. 2

Så er det fridag igen. Det er dagen inden sidste runde og spillerne skal have ekstra tid til at forberede sig på den altafgørende sidste runde. Vi har ellers undersøgt muligheden for at gå en lang tur i de smukke omgivelser omkring hotellet, men det regner og vejrudsigten lover regn resten af dagen. Søren og jeg tager turen ind til Tromsø, mens de øvrige danske dommere bliver på hotellet og slapper af.

I går aftes besøgte Søren, Peter og jeg et fint værtshus ved navn Ølhallen (billedet). Ejerne skulle efter sigende have været en tur på Mikkeller Bar i Danmark for at få inspiration. Man kan da også let se ligheden med Mikkeller og flere af de andre københavnske værtshuse.

Ølhallen har 50 (!) haner med forskellig god norsk øl. Lige som Mikkeller er det ikke ligefrem et sted for fattigrøve. En 17 cl øl koster 50-60 norske kr., og man kan også få en 30 cl til næsten den dobbelte pris. Vi nåede at få 4 forskellige øl inden at vi skulle nå 23-bussen hjemad, og trods den høje pris så var det virkelig noget, der behagede ganerne. Slå vejen forbi Ølhallen, hvis du kommer til Tromsø og får lyst til kvalitetsøl!

Apropos øl..... Søren og jeg har netop opdaget at der er ølfestival i Tromsø i disse dage. Der må vi hen. ;-)

Efterskrift: Ølfestivalen var nærmere en musikfestival med salg af ufatteligt dyre konsum-øl (f.eks. 100 kr. for en Grolsch eller Heineken), så vi gik i stedet hen til Ølhallen igen.

Kirsan er en r@v

Det må vel være på plads at spille denne melodi:
https://www.youtube.com/watch?v=hNv5sPu0C1E

Den siddende FIDE-præsident Kirsan Ilumsjinov vandt kæmpestort i præsidentvalget. Det lykkedes åbenbart at true/bestikke sig til sejren endnu en gang. Øv!

Blandt de danske dommere har vi haft et slagord: "Kirsan er en r@v", for man vinder ikke den slags valg uden at være et rigtigt r@vhul. Det kunne den gode Kasparov åbenbart ikke leve op til.

Nå, men livet går videre. Jeg havde kampen mellem Jamaica og Malta. Den var ikke så spændende men heldigvis hurtigt færdig, så efter at have hjulpet de andre dommere i tidnøden, så traskede jeg over i Arbiters Lounge, hvor jeg kunne komme på nettet og samtidigt følge de danske holds matcher.

De danske dommere

Det må være på tide med en kort præsentation af de 6 danske dommere. På billedet er det fra venstre: Tom, Thomas, Martin, Peter, Søren og René.

Martin Stampe Noer: Har været International Arbiter (IA) i rundt regnet 20 år, og var meget aktiv tilbage i 90'erne, bl.a. som dommer ved Nordisk Mesterskab og forskellige Svend Novrup-arrangementer. I de seneste år har Martin dog mest dømt på klubniveau.

Martin er desuden formand for Skakklubben Nordkalotten og en af initiativtagerne til Skakdommerforeningen, og så skriver han en udmærket ugentlig skakspalte i Frederiksborg Amts Avis.

Søren Bech Hansen: Også en af vores rutinerede skakdommere, og lige som Martin var han med, da Skakdommerforeningen blev født. Søren er fast opmand på Øbro Nytår, samt flere andre af de mange arrangementer i Øbro's kælder. Han var formand for DSU i slutningen af 90'erne, og så rejser han en del og spiller holdskak på Island og i Ungarn. Det er derigennem, at han har opnået en omfattende kendskab til alle mulige personer i skakverdenen, så hvis man er tvivl om hvem en bestemt person er, så spørg Søren!

René Baarup-Christensen: Har også en del år som IA på bagen og var blandt de danske dommere, der var med til EM i Göteborg i 2005. Han har også været dommer i Politiken Cup flere gange. René sidder i DSU's forretningsudvalg som kasserer, og desuden varetager han en stor del af det daglige arbejde i Dansk Skaksalg. René flyttede for nogle år siden fra København til Sønderjylland, og han er medlem af Haderslev Skakklub.

Tom Skovgaard: Opnåede IA-titlen sidste år, og er primært dommer i Copenhagen Chess Challenge og de lokale turneringer hos BMS i Ballerup, men han har også Nordisk Mesterskab 2013 i Køge på CV'et. Tom er lige som René medlem af DSU's forretningsudvalg og har også været involveret i Politiken Cup som arrangør af børneturneringen og meget andet.

Peter Olsen: Blev IA sidste år, og har været ret aktiv som dommer på det seneste. Han er en fast del af dommerholdet i Politiken Cup, og har haft landsholdsklassen ved DM i Skak 2013 samt Whitsun-turneringen i Øbro for nylig. Peter tager også en stor organisatorisk tørn som holdturneringsleder i KSU og medlem af divisionsturneringsudvalget. Når han selv spiller skak, så repræsenterer han den københavnske klub Seksløberen.

Thomas Larsen: Behøver næppe nogen præsentation. ;-). Nå, men min internationale dommererfaring tæller de sidste 7 års Politiken Cup, Skak-DM 2010, 2012 og 2013, samt adskillige af de lukkede GM- og IM-grupper, som Jacob Carstensen har arrangeret gennem de sidste år. Det er første gang at jeg dømmer i udlandet, men forhåbentlig ikke den sidste. :-)

Af de mange skak-kasketter, som jeg har reddet mig gennem tiden, må posten som formand for Frederikssund Skakklub siden 2002 nok være den, der bør fremhæves først.

Til fest med Kasparov

I går aftes havde FIDE-præsidentkandidat Gary Kasparov inviteret alle OL-deltagerne til en lille fest på studenterhuset Driv, hvor Bermuda-festen også blev afholdt. Der blev lokket med at første øl/drink var gratis – den slags skal nok lokke folk til. Desuden blev der trukket lod om 13 stk. Samsung Tablets blandt de fremmødte. Der var dog ingen danskere blandt de heldige vindere.

På scenen blev der opført en række af mere eller mindre gruvækkende optrædender. Lad os bare konstatere, at en generalprøve eller to nok havde været en god idé. Især karaoke-versionen af ”We are the World” var decideret pinlig.

Det blev heldigvis meget bedre, da de fik en indisk tryllekunstner på banen. Han startede med at trylle Kasparov frem fra en kasse, og præsidentkandidaten holdt en lille tale og præsenterede sit team (billedet). Det klædte ham i øvrigt at stille op i mere uformelt outfit – en af hans egne kampagnetrøjer. Samtidigt blev der ikke smurt alt for tykt på i forhold til valgkampagnen. Herefter fortsatte tryllekunstneren sit underholdende show. De forudgående rædsler var næsten glemt.

Efter lodtrækningen om de 13 tablets var det tid til at nå bussen kl. 23 tilbage til hotellet. Normalt forsøger vi at nå 20.30 bussen, så vi ikke kommer alt for sent hjem.

I øvrigt havde jeg kampen Norge 2-Sydkorea i går. Desværre en langsommelig affære, men i det mindste var der ikke behov for, at jeg greb ind på noget tidspunkt.

En spændende match og fint besøg

Så er vi i bussen på vej hjem til Malangen Brygger efter 6. runde er afsluttet og aftensmaden er fortæret. I gruppen af danske dommere har der været en anelse frustration over det lave niveau i de matcher vi dømmer. Kun Peter Olsen og Martin Noer dømmer rigtigt stærke spillere. Nu er vores opgave jo ikke at bedømme kvaliteten af de matcher vi er dommere for, men det er unægtelig noget mere interessant at følge partier, hvor begge parter spiller godt. Desuden er det en kendt sag, at jo lavere ratede spillerne er – jo flere ulovlige træk laver de, og jo flere gange noterer de forkert. Det giver flere situationer, som dommerne skal hitte rede i, og det er ikke altid lige nemt med de sprogbarrierer, der ofte er.

I dag havde jeg dog en supergod match: Egypten mod Østrig i kvinderækken (billedet). Det blev til 4 spændende partier og rigtig god skak. Det var en fornøjelse at følge med i, når man sammenligner med nogle af de øvrige matcher, hvor der laves en del fejl, og der spilles videre i håbløse stillinger. Nabodommeren var i øvrigt også meget interesseret fordi han selv er fra Østrig, og han ville naturligt nok gerne følge sine landsmænd.

Østrigs stærke 1. bræt vandt, men Egypten udlignede på 4. brættet kort efter. Det sidstnævnte parti fik jeg fulgt meget med i, fordi 4. brættet altid er tættest på dommerens stol.
Egyptens holdkaptajn havde en kort ordveksling med Østrigs ditto. Han havde åbenbart tilbudt at de tog remiser i de to sidste partier, så matchen endte 2-2. Det blev dog høfligt afslået, for Østrig var ratingfavoritter og stod i hvert fald godt på 2. brættet. 3. brættet fik dog lov til at tilbyde remis, som blev modtaget.

Stillingen var således 1½-1½, da tidnøden ved træk 40 var overstået. Østrigeren på bræt 2 var så småt ved at have en gevinststilling. En 2½-1½ sejr til Østrig ville bringe dem op i nærheden af de pladser, som deres styrke berettigede til. Omvendt ville 2-2 være en halv sejr for Egypten. Der var intet, der tydede på at de kunne vinde partiet og kampen, men en heldig remis kunne de stadig håbe på.

Ud over holdkaptajnerne blev kampen også fulgt af Egyptens delegerede til de kommende valg i FIDE. Han skal altså stemme på vegne af sit land om nogle få dage. Pludselig kom selveste ex-verdensmester og FIDE-præsidentkandidat Gary Kasparov hen og hilste hjerteligt på den egyptiske delegerede. Noget kunne tyde på, at han har lovet at stemme på Kasparov. De småsludrede lidt, men den store skakmester fattede tydeligvis mere og mere interesse for det sidste parti. Han stod og kiggede intenst på brættet. Så kom hiv'et fra den egyptiske pige: g3! Kasparov knyttede næven vendte sig mod mig og lyste op i et smil. Partiet var vendt på hovedet og det blev anerkendt. Jeg forsøgte at bevare den rolige dommermine. Man skal jo nødigt komme til at virke partisk, så jeg nøjedes med at nikke og trække en anelse på smilebåndet, som om at jeg naturligvis selv havde set pointen med trækket. Det havde jeg nu ikke helt, men i den situation gælder det bare om at spille med. ;-)

Præsidentkandidaten sagde pænt farvel til sin egyptiske ven, og 2. brættet førte gevinststillingen sikkert til sejr. En fornem 2½-1½ matchsejr til Egypten. Den østrigske holdkaptajn ærgrede sig, så jeg ønskede dem held og lykke i resten af turneringen. Det mente han, at de ville få hårdt brug for. :-)

Spillesalen

Velkommen indenfor i den specielle atmosfære, som man finder i OL-arenaen. Alle matcher spilles i Mack-bryggeriets gamle tapperi-hal. Ikke noget dårligt spillested, men det har også sine bagsider.

Der er lagt tæpper overalt for at undgå for meget rumklang. Det er egentlig lykkedes meget godt. Væggene er dekoreret med OL-malerier og kæmpe bannere. Bordene står pænt opstillet i lige rækker, og der er lavet afspærringer, så gangarealerne adskilles fra spillearealerne. Billedet til venstre er taget lige ved indgangen til salen.

Dette er et banner i salen med særlige øjeblikke i skakkens historie.

Som tidligere nævnt er hallen inddelt i 8 sektorer alt efter række og match nummer. Top matcherne i åben række er placeret i sektor 8, hvor der er kontorstole til spillerne og særskilt kamera til hvert bord. Alle de øvrige matcher har almindelige stole, men de er nu ikke så dårlige at sidde på.

Toiletforholdene er et kapitel for sig. Der er ikke toiletfaciliteter i selve bygningen, så man har i stedet opstillet nogle transportable toiletter umiddelbart uden for bygningen. Udtrykket ”at gå i gården” har sjældent været mere passende. Man skal vist være garvet deltager på Roskilde festival for at kunne betegne faciliteterne som luksus. Ikke desto mindre har jeg spottet stjerner som Aronian, Kramnik og verdensmester Carlsen i raskt trav til og fra toiletterne, så i det mindste er det ens forhold for alle.

Kender du den om ”Skakspilleren, der sad i træk...”? (tø-hø..) Det er åbenbart nødvendigt at have et par porte stående på vid gab for at det ikke bliver alt for varmt. Ulempen er at spillerne nærmest på de åbne porte må sidde med huer og overtøj på for at holde varmen. Det er ca. 15-17 grader varmt her i Tromsø, så luftgennemstrømning udefra kan være en kølig affære. Jeg har reddet mig en lille forkølelse, og den er nok kommet af, at jeg stod lige i vindretningen, da jeg passede min match i 2. runde. Her kan man se de Malaysiske kvinder klar til en kamp, og bag ved de åbne porte. Sidenhen er der opstillet nogle skillevægge for at tage det værste træk, men helt godt er det ikke.

For at komme ind i arenaen skal man igennem sikkerhedskontrol med metaldetektorer – næsten lige som i lufthavnen. Det tog lang tid i første runde, og vi kom da også 20 minutter for sent i gang, men der er kommet styr på det til de efterfølgende runder, og runden er sat i gang til tiden hver dag. Umiddelbart inden sikkerhedskontrollen er der lavet en ”Mixed zone”, som spillere skal igennem på vej ind og ud, og her kan journalisterne fange dem til interviews.

Der er også lavet tilskuerpladser, men tilskuere er der ikke mange af, for entréprisen er høj. Tilskuerne kommer også forbi en lille souvenir-shop, og der er indrettet et særligt rum hvor de to FIDE-præsident kandidater præsenterer deres kampagner.

Som tilskuer ville jeg nok være en anelse skuffet. Så får man nok mere ud af at blive på hotellet og følge slagets gang via internettet eller på norsk tv, der dækker begivenheden massivt. Netop af hensyn til den norske tv-dækning har man valgt at placere både de norske herrer og damer på et bestemt bord i stedet for at rykke dem rundt i salen afhængigt af deres placering. De norske 2. og 3. hold spiller dog nede i salen, så af og til kommer der en energisk kameramand rendende ind i vores sektion for at få billeder af de norske spillere.

På dette link kan man se mere om spillestedet og få en virtuel rundtur:

https://chess24.com/en/olympiad2014/tromso/the-venue

Arenaen set fra oven. Ikke nogen specielt smuk bygning, men den kan da i hvert fald huse de mange matcher.

Bermuda party!

Der er to hviledage undervejs i Skak-OL, og den første ligger efter 5. runde. Aftenen før første hviledag er også aftenen hvor det berømte (berygtede?!) "Bermuda party" bliver afholdt for alle spillere, officials, frivillige, osv.. Det er her hvor stormestrene har chancen for at slå sig løs og more sig lidt med alle de andre skak-tosser.

Stor ros til Magnus Carlsen, der valgte at dukke op til festen, selv om han er blevet så stor en stjerne, at han ikke rigtigt kan gå i fred. Der var en del stærke stormestre blandt gæsterne til festen, og alle så ud til at have det sjovt. Der var ikke meget Bermuda over selve festen, men trods alt fedt at se at så mange OL-deltagere valgte at møde frem.

Match Arbiter

Nu må det være på tide at fortælle lidt om hvordan det foregår indenfor i OL-arenaen set fra dommernes synsvinkel. Vi går i øvrigt under betegnelsen Match Arbiters.

Dommerne møder op senest kl. 13, så de kan nå at gøre klar til dagens parti. Arenaen er inddelt i 8 sektorer og hver dommer hører til en bestemt sektor. Jeg er i sektor 1, hvor damerækkens kamp nr. 26 til 43 spilles. René Baarup Christensen og Søren Bech Hansen er også i den sektor, mens de andre danske dommere er i andre sektorer.

I hver sektor er der en Sector Arbiter, der fordeler matcherne til de enkelte Match Arbiters. Desuden indsamler der resultater og sidder klar til at hjælpe hvis der skulle opstå problemer. Faktisk bliver vi bedt om at tilkalde Sector Arbiter så snart der er det mindste problem, men det er nok for at tage højde for at ikke alle dommerne er lige rutinerede.

Vores Sector Arbiter er en nydelig ung fransk kvinde ved navn Anemone. Hun virker dygtig nok, og heldigvis ikke så striks som flere af hendes kolleger. Man skal dog ikke tage fejl af, at hun er meget fokuseret på at alt skal være i orden. Da vi havde stillet urene til første runde gik hun lige dem alle sammen igennem for en sikkerheds skyld.

Når vi har fået at vide hvilken match vi skal dømme, så går vi i gang med at stille ure, opsætte resultatskilte, uddele noteringslister og tjekke at alt er i orden ved bordet. Herefter går der som regel lidt tid inden holdene dukker op, men de skal være der ved bordet inden runden går i gang. Ellers taber de uden kamp!

Hver hold har en holdkaptajn, som jeg hilser på inden kampen går i gang og ønsker held og lykke. Det er sjældent at kaptajnen selv er en af spillerne. Dommeren har en stol for enden af hvert spillebord og kaptajnerne har så en stol på hver side af dommeren. Det er dog forskelligt hvor meget de sidder på stolen. Nogle af dem er stort set ikke til stede under kampen og dukker først op til sidst når der skal skrives under på match protokollen.

Billedet er resultatskiltet før kampen mellem Moldova og Nicaragua. Den dømte jeg i 3. runde.

Når alle spillerne er på deres plads, så kontrollerer jeg via deres id-skilte, at de sidder på de rigtige pladser. Billedet er fra umiddelbart inden at opgøret Grækenland-Tajikistan blev sat i gang. Det var den kamp, som jeg dømte i 4. runde.

Få minutter inden start annoncerer overdommer Takis: ”Please, take your seats”. Alle spillere sætter sig ned og roen sænker sig. Efter et par formanende bemærkninger sætter Takis runden i gang. Hvis der er nogen spillere, der ikke er nået frem, så ”træder han vande” et øjeblik indtil de sidste er på plads. Det gælder om at undgå, at nogen taber uden kamp.

Under kampen skal vi hver halve time notere hvor mange træk der er udført og hvad urene står på. Det gøres som en sikkerhedsforanstaltning, hvis et ur skulle blive defekt. Ellers skal vi egentlig bare være der og kunne træde til i tilfælde af problemer eller remiskrav. Hvis en af spillerne vil kommunikere med sin holdkaptajn, så skal dommeren være til stede og det skal være på et sprog som dommeren kan forstå. Der bliver gået meget op i at ingen skal kunne hjælpe spillerne med deres parti. Eksempelvis kan holdkaptajnen kun gå hen til bordet bag sine egne spillere og ikke bag modstanderens spillere, så han derved kan signalere til sine spillere.

Når et parti afsluttes, så får jeg noget at lave. Jeg skal sikre at noteringslister bliver påført resultat og underskrevet. Resultatet skal noteres på resultatskilte og i matchprotokollen, og jeg skal indsamle et grønt badge, som spillerne bærer, så længe de har gang i et parti. Endelig skal jeg sørge for at resultatet bliver vist korrekt på livesendingen. Det gøres ved at stille kongerne på en bestemt måde på brættet. Alt dette kan godt blive lidt stressende – især hvis der er flere partier, der slutter samtidigt. Når matchen er slut, så skal begge kaptajner underskrive match protokollen, som indleveres med noteringslister til Sector Arbiter. Herefter kan jeg så begynde at rydde op på bordet og stille brikkerne på plads til en ny runde.

Selv om min match er slut, så er dagen ikke slut endnu. I sektoren skal dommerne hjælpe hinanden, så hvis der er behov for det, så bliver jeg der, indtil Sector Arbiter giver mig lov til at gå.

Lyder det kedeligt? Jeg er egentlig ikke nået til et punkt hvor jeg er begyndt at kede mig, for der er hele tiden noget at følge med i, og det gælder om at være koncentreret og til stede, hvis der sker en uregelmæssighed.

Bittert, bittert, bittert

Vi har lige været vidne til et særdeles bittert øjeblik for det danske kvindelandshold. Stillingen var 1½-1½ i kampen mod Skotland og Sandra De Blecourt sad med det sidste parti. Et dronningeslutspil med merbonde imod en rigtig stærk modstander. Hvis Sandra kunne vinde det parti, ville holdet vinde kampen. Pludselig havde hun chance for at sætte mat i 2 træk. I stedet spillede hun et træk, der tabte omgående. Øv! Landstræner Thomas Schou-Moldt får en opgave med at samle Sandra op igen efter den oplevelse. Man skal ikke undervurdere at der er rigtigt meget pres på de spillere, der stiller op til OL.

Billedet er fra de afsluttende minutter af partiet. Sandra sidder i den røde trøje til højre omgivet af de to landstrænere Thomas Schou-Moldt og Lars Schandorff, den danske dommer René Baarup-Christensen samt kampens dommer til venstre.

Jeg dømte kampen i damerækken mellem Moldova og Nicaragua. Moldova var favoritter, men kampen var rigtigt spændende, og Nicaragua var vist uheldige med kun at få et enkelt point.

Midnatssol

Vi befinder os et godt stykke nord for polarcirklen, og dermed også i et område af verden, hvor der er midnatssol på bestemte tidspunkter af året. En mere korrekt betegnelse må være "midnatsskumring", for solen går rent faktisk ned, men det bliver bare ikke rigtigt mørkt. Det håber jeg at billedet illusterer. Det er taget lidt over midnat fra hotelværelset.

Ud at køre (med de skøre?!)

Dette indlæg er skrevet i bussen på vej til 2. runde. Dommerne er indkvarteret på Malangen Brygger Hotel, der ligger ca. 70 km fra Tromsø. Det giver en daglig bustur på næsten 1½ time – hver vej! Det er nogle små og hullede veje, så bussen kan ikke køre alt for stærkt.

Den lange transporttid er ikke noget vi ligefrem er begejstrede for, men vi tager det som det kommer. Om ikke andet kan man nyde udsigten. På den ene side er der grøn-klædte bjerge – på den anden side er en flod (eller hedder det fjord her i Norge?) og bag den er der endnu flere bjerge. Meget smukt, og sådan ser det ud hele vejen til Tromsø. Et par steder på ruten kommer vi dog igennem nogle tunneller. Der er åbenbart en del store tunnelsystemer gennem bjergene heroppe, for uden dem ville det nærmest være umuligt at komme rundt.

Busserne afgår kl. 10.30 fra hotellet. Når man den ikke, så kommer man bare ikke til Tromsø den dag! Chaufførerne er dog flinke til lige at vente på de sidste. Når man skal retur så kan man tage bussen kl. 20.30, men det kræver at ens kamp er tilstrækkeligt tidligt færdig. Ellers går der en bus kl. 23, og så er man først tilbage kl. 0.30, og det er ikke altid så tillokkende.

Snakken går i bussen, og det er en skøn blanding af alle mulige sprog. Danskerne slapper mest af, mens der ryger russiske og spanske gloser gennem luften. Jeg synes også at jeg aner noget hollandsk/flamsk på et par sæder bag mig, og en af færingerne snakker med en af de andre nordiske dommere. Der er i hvert fald god mulighed for at lære nogle kolleger at kende, hvis man har lyst til det.

I 2. runde havde jeg kampen i damerækken mellem Thailand og Japan. Japan vandt 3-1, og der blev spillet næsten til mat i flere af partierne.

Smukt, ikke?! :-)

Her er et billede af udsigten fra vores hotelværelse, som egentlig er en lille hytte med plads til 3-4 personer.

Smukt, ikke?! :-)

1 down, 10 to go

Så er første runde afsluttet. Jeg havde kampen i damerækken mellem Botswana og Tjekkiet. Tjekkerne vandt 4-0, men ikke helt uden sværdslag.
Hele to gange måtte jeg ind og dømme tidsoverskridelse, men i det ene tilfælde var stillingen så håbløs at det ikke rigtigt påvirkede resultatet. Det andet tab på tid var mere ærgerligt, for spilleren havde tydeligt misforstået tidskontrollen.

Nu er vi så kommet godt i gang. Forhåbentlig fortsætter det med at gå godt. Alle de danske dommere er i hvert fald ved godt mod. Der er 10 runder tilbage..... :-)

Kendisser

Tromsø er fyldt man alt hvad der kan kravle og gå af kendisser inden for skakken. Alene på ankomstdagen så jeg glimt af stjerner som Aronian, Ponomariov og endda stjernen over dem alle – Magnus Carlsen.

Også de skakpolitiske stjerner er til stede. Præsident Ilyumzhinov arbejder ihærdigt på genvalg, og vi så ham stående i overraskende afslappet påklædning i forhallen på hotellet, hvor vi spiser frokost og aftensmad. Hans modkandidat Kasparov har nærmest indtaget et helt hotel med slogans og reklamer på ydersiden, og han har endda ofret penge på reklamer i busskurene. Valgkampen raser, og der er for første gang i mange år reel spænding om hvem der løber med sejren.

Der går mange fremtrædende skakpolitikere rundt, og så er det godt at have DSU's formand Lars-Henrik Bech Hansen med. Han ved hvem de fleste er og hvilke narrestreger de har bedrevet gennem tiden.

Vi var tilskuere til en flot arrangeret åbningsceremoni med taler fra bl.a. Tromsøs borgmester og Norges finansminister (Statsministeren var åbenbart optaget af andre gøremål). Vi fik pladser helt fremme på 6. række, så vi var ret tæt på alle (ex-)verdensmestrene og top-skakpolitikerne, der sad på forreste række. Det er ret sjovt at se alle de kendisser på nærmeste hold.

1600 km længere nordpå

Vel ankommet til Tromsø.... De første linier skriver jeg ganske vist i flyet fra Oslo til Tromsø, men da de nu er at finde på bloggen, må det betyde at jeg nåede frem i god behold. Tromsø ligger næsten 1600 km nord for København. Det er lidt længere end afstanden til Rom, for nu at have noget at sammenligne med.

I Københavns Lufthavn mødte vi flere af de andre danskere, der skal til Tromsø. Landsholdet tog dog via Stockholm, og der var nogle af de andre dommere, der mellemlandede i Trondheim, så vi ankom til Tromsø på forskellige tidspunkter i løbet af eftermiddagen.

Selv tog jeg via Oslo sammen med min dommerkollega Tom Skovgaard. Der var en del kendte skak-ansigter med flyet fra Oslo – bla. flere af de norske landsholdsspillere. Vi genkendte Jon Ludvig Hammer og Simen Agdestein, men Magnus Carlsen så vi dog ikke. Han er nok blevet smuglet til Tromsø på anden vis for ikke at skabe for meget postyr. Det norske ungdomshold var også med, men de kommer vist kun i aktion, hvis der tilmeldt et ulige antal hold.

Det taiwanesiske hold havde deres landsholdstrøjer på, så de var lidt lettere at identificere. Da vi landede i Tromsø viste skiltene hos de udsendte frivillige at der også var ankommet hold fra Liechtenstein, Østrig, Singapore og flere andre.

Det er en stor logistisk opgave for arrangørerne at holde styr på flere tusind deltagere, og der vil uvægerligt ske smuttere og fejltrin. Men indtil videre skal de bestemt ikke have ros for behandlingen af dommerne. Vi er blevet indkvarteret på et hotel, der ligger 70 km fra Tromsø. Det er 1½ times buskørsel hver vej hver dag! Ikke ligefrem noget vi er begejstrede for, men det går jo nok. Desværre virker det som om at man slet ikke har overvejet hvilke problemer det giver for de ankomne dommere. Vi har måtte slæbe rundt på vores kufferter hele dagen, da vi ikke kunne komme ud til hotellet og tilbage igen før aftenens åbningsceremoni. Og der har været flere eksempler på at man nærmest har glemt dommerne i det store puslespil, der er lavet for at få Skak-OL til at fungere.

Her til aften har vi været til en flot åbningsceremoni efterfulgt af dommermøde i spillesalen. Det sluttede først 23.30, så det blev virkelig sent inden vi endelig kunne låse os ind på hotelværelset.

Kort afrunding

Så er Politiken Cup overstået og der er tid til en kort afrunding. Helt som ventet var der ikke meget overskud til at skrive her på bloggen. Til gengæld håber jeg på at kunne komme med nogle indlæg fra Skak-OL i Tromsø.

Først snupper vi lige et par afsluttende bemærkninger om årets Politiken Cup:

Det var varmt - meget varmt. Vejret passede fint til en tur på stranden, men det var ikke udpræget skakvejr. Flere af lokalerne udviklede sig til regulære "svedekasser" selv om døre og vinduer stod åbne, og både spillere og arrangører svedte bravt. Nå, men man skal jo ikke klage over vejret når endelig at solen skinner.

Der var forskellige små fejltrin fra arrangørernes side, men ikke rigtigt noget at snakke om. Den eneste plet på arrangementet, var da der opstod tekniske problemer med det system, der styrede lynturneringen. Det gav en irriterende lang ventetid mellem indledende runde og mellemrunden. Super ærgerligt, men ikke noget vi kunne have forudset.

Frederikssundernes indsats: Daniel sluttede med 4½/10. Han formåede ikke rigtigt at levere hverken positive eller negative overraskelser, og derfor blev ratingtallet også uændret.
I lynturneringen fik både Finn og Lundini ørerne i maskinen. Den rigtige betegnelse for slutresultatet er vel at de "forblev uplaceret".

Tak til alle der var med til at gøre Politiken Cup 2014 til endnu en fantastisk turnering.

I morgen går turen så mod Tromsø, der ligger næsten 1600 km nord for København. Det er længere væk end f.eks. Rom. De danske dommere har købt billet hver for sig, så min eneste følgesvend på turen derop bliver Tom Skovgaard. Flyet afgår kl. 8.10, så jeg skal tidligt op.

The great Lundini has entered the building!

Den store Lundini er netop ankommet til Konventum. Han og Finn Larsen skal deltage i Oddset Blitz, som er lynturneringen i aften. I øvrigt tegner lynturneringen til at blive den stærkeste nogensinde på dansk jord. Hele 13 GM'ere plus en stribe andre titelholdere er tilmeldt!

I øvrigt har vejret ændret sig fra højt solskin til et mega regnskyl med indbygget tordenvejr. Meget passende optakt til lynturneringen. ;-)

Endelig tid til at blogge lidt

Så blev der endelig tid til at blogge lidt igen. For at fortsætte hvor jeg slap med sidste indlæg, så står der ganske vist 313 på deltagerlisten, men de 3 dukkede aldrig op, så det blev ikke til rekord. 310 er dog rigtigt flot - specielt fordi turneringen har en lidt skæv termin i år.

Jeg skal lige nå at runde min klubkammerat FM Daniel Andersen fra Frederikssund Skakklub. Indtil videre har han gjort det som forventet. Han har vundet over de to lavere ratede og tabt til de tre højere ratede. I går fik han ørerne i maskinen mod juniortalentet Jesper Thybo. Da Daniel opgav efter 17 træk havde Jesper 1 minut og 57 sekunder mere end da partiet startede!

Nu har vi nået halvvejs igennem turneringen og indtil videre er stort set alt gået som det skulle. Der har naturligvis være enkelte smuttere undervejs, men ikke noget der er værd at berette om.

TV2 Lorry var på besøg i går, og det blev en fin reklame for turnering, sponsorer og skak som helhed. Se resultatet her.

Deltagerrekord?

I skrivende stund har vi 311 tilmeldte til Politiken Cup. Netop 311 er deltagerrekorden fra 2011, så det er spændende at se om vi slår den i år. Der kan både komme tilmeldinger og afmeldinger i sidste øjeblik. Indskrivningen slutter først kl. 11.30, og der er altid en lille håndfuld spillere, der tilmelder sig i sidste øjeblik.

Underligt stille

Der er godt nok underligt stille på Konventum  - næsten for stille. Bryllypsgæsterne og håndboldspillerne er taget hjem, og vi går bare og finpudser detaljerne.

Samtidigt kommer der underligt få tilmeldinger i dag. Den første kom her lidt i 18. Normalt plejer der at komme en del tilmeldte de sidste dage inden start, men det har godt nok været sløvt. Til gengæld kommer der heller ikke så mange frameldinger, så det kan være at det går lige op. Pt. er der 310 tilmeldte - kun 1 fra rekorden på 311, som blev opnået i 2011.

Her til aften skal vi lave generalprøve på turneringsopstarten. Det kan redde os fra nogle grimme overraskelser i sidste øjeblik før det hele går i gang i morgen.

Et bryllup, to fødselsdage og en håndboldturnering

Selv om Konventum i disse dage er ved at blive overtaget af skakspillere, så er der også plads til andre besøgende. Det bruges både som konferencecenter, som hotel og som stedet hvor familiefesten skal afholdes.
I går var der den helt store bryllupsfest, og hvad er bedre end at fejre den store dag i højt solskin og smukke omgivelser? Familiefotoet blev taget på græsplænen udenfor Konventum med Øresund som baggrund.
Mens bryllupsgæsterne spiser morgenmad har personalet linet op til to runde fødselsdage, som skal fejres i dag. Desuden er der indkvarteret 4 U20 håndboldlandshold, som spiller en turnering i denne weekend i Helsingørhallen. Danskerne har slået Sverige og Norge og skal spille puljefinale mod Tyskland i dag.
Det går ikke ubemærket hen at det er en flok store gutter, som de hold består af. Vi er lidt nervøse for at de rydder buffeten inden at vi andre får noget at spise.

Ud og se med DSB

Det lykkedes for mig at fange den rigtige skakspiller i lufthavnen. Så er hun da kommet sikkert til Helsingør, selv om flyet var over en time forsinket og vi i øvrigt måtte tage toget. Det gjorde det ikke lettere at der var sporarbejde, så hun fik da både prøvet Metro, S-tog og Kystbanen.
Ud og se med DSB......

Nu er vi i gang med at stille op til 300 skakspillere. Turen i lufthaven gjorde at jeg først var fremme ved 14.30 tiden, så jeg slap for en del af det tunge arbejde med at flytte borde. :-)

Politiken Cup 2014

Så er der kun et par dage til starten på årets Politiken Cup. Turneringen starter 5 dage tidligere end den plejer. Forklaringen er simpel: Lægges turneringen senere, så kolliderer den med Skak-OL i Tromsø, og det vil både koste deltagere og arrangører. Samtidigt kan den ikke ligge tidligere, da både de norske og svenske mesterskaber slutter d. 20. juli, og det vil koste rigtigt mange deltagere at have overlap med dem. Derfor starter vi ret usædvanligt på en mandag (d. 21. juli) og slutter på en tirsdag (d. 29. juli).

Optakten har været vanen tro hektisk - måske endda lidt mere hektisk end den plejer, for vi er flere der skal direkte videre fra Politiken Cup til Skak-OL. Det koster en del feriedage, og så er der ikke ferie nok til også at tage fri i ugen op til turneringen. Det er ellers rart at kunne gå et par dage og lade op i ro og mag, men sådan bliver det ikke i år.

Der er et par mandskabsmæssige ændringer i år. Jakob Aabling er tilbage i indtastergruppen, der også har Jacob Brorsen med som ny på holdet. Jeg kender ikke så meget til Jacob, men med et ratingtal over 2100 passer han i hvert fald styrkemæssigt fint ind.

Vores pressechef Thomas Vestergård kunne desværre ikke få fri fra arbejde, men vi har fundet en fuldgod erstatning i Jan Løfberg, der tidligere har fungeret som pressechef ved Politiken Cup. "Løf" laver desuden også et foredrag torsdag d. 24. august, hvor han vil præsentere bind 1 af sit værk om Bent Larsen.

Det bliver i det hele taget et tætpakket program i år med 3 foredrag, simultan, to lynturneringer og DM i problemskak. De første to dage er fri for sidearrangementer, da runderne slutter senere der, men herefter er der arrangeret noget hver eneste aften frem til sidstedagen.

Jeg forventer ikke at der bliver specielt meget tid til at skrive på bloggen under årets Politiken Cup. Læserne må have en smule tålmodighed, hvis der går et par dage mellem indlæggene.

Til gengæld skal jeg være dommer ved Skak-OL fra 1. til 15. august, og der regner jeg med at berette fra her på bloggen.

Jeg må hellere stoppe nu, for jeg skal tidligt op i morgen. Jeg tager i lufthavnen for at hente en af vores inviterede spillere. Herefter går turen til Konventum, hvor der skal stilles op til 300 skakspillere.