Så er
det det sidste nat med kliken. Peter, René og jeg tog tidligt hjem
for at pakke kufferter, da vi skal tidligt af sted til lufthavnen i
morgen. De øvrige valgte at blive i Tromsø for at få
afslutningsceremonien med. De er nok tilbage omkring midnat, så
indtil da har jeg ro til at skrive et sidste indlæg inden det går
hjemad. Jeg vil dog vente med afrundingen indtil jeg igen har dansk
jord under fødderne.
Det er
lykkedes for Søren at score et af de mange Skak-OL bannere i dag.
Det skal hænge på en væg i Øbro's kælder. Her skal det lige
nævnes at Søren naturligvis har spurgt pænt om han måtte få et
banner. Han har ikke været ude og hænge i en lygtepæl for at at
pille banneret ned (selv om tanken har strejfet os undervejs ;-) ).
Søren har også arbejdet på at få fingre i en af Kasparov's mange
kampagneplakater, der hænger rundt om i byen (billedet). Det bliver spændende
at se om han har haft held med det. I så fald har han plakaten med i
bussen i aften.
Nu er
vi nået til det punkt hvor vi egentlig bare gerne vil hjem. Nogen
nåede måske det punkt før end andre, men følelsen har ramt os
alle nu. 14 dage er lang tid, men snart er vi hjemme i vante
omgivelser igen.
1 kommentar:
Rigtig spændende læsning om dine indtryk af skak-ol som dommer. Og fine billeder.
Mvh
Michael Tandrup
Send en kommentar