søndag den 20. juli 2014

Underligt stille

Der er godt nok underligt stille på Konventum  - næsten for stille. Bryllypsgæsterne og håndboldspillerne er taget hjem, og vi går bare og finpudser detaljerne.

Samtidigt kommer der underligt få tilmeldinger i dag. Den første kom her lidt i 18. Normalt plejer der at komme en del tilmeldte de sidste dage inden start, men det har godt nok været sløvt. Til gengæld kommer der heller ikke så mange frameldinger, så det kan være at det går lige op. Pt. er der 310 tilmeldte - kun 1 fra rekorden på 311, som blev opnået i 2011.

Her til aften skal vi lave generalprøve på turneringsopstarten. Det kan redde os fra nogle grimme overraskelser i sidste øjeblik før det hele går i gang i morgen.

Ingen kommentarer: