Politiken Cup 2015

Sommeren nærmer sig og forberedelserne til årets Politiken Cup er i fuld gang. I store træk kommer vi til at følge samme skabelon som de tidligere år, men allerede nu er der nogle markante ændringer i støbeskeen.

Det ser ud til at vi får et positivt problem, idet tilmeldingerne vælter ind. I skrivende stund er der 224 tilmeldte, og det er rundt regnet 50% mere end vi normalt har på dette tidspunkt. Noget tyder på at vi får en del mere end de 300-310 deltagere vi har haft de seneste 7-8 år. Derfor planlægger vi at tage endnu en fløj af Konventum i brug. Det er vores højeste prioritet at alle deltagerne får optimale spilleforhold.

Der kommer også til at ske nogle mandskabsmæssige ændringer. Hans Milter er ikke med som dommer i år, men det ser ud til at vi kan finde en kvalificeret afløser. Palle Skov bliver ny pressechef og jeg har allerede haft den første snak med Palle om hvordan det hele kommer til at foregå.
Ellers forventes bemandingen at blive med folk, der har været med før.

Vanen tro bliver der også lavet en række side arrangementer, som f.eks. simultan, foredrag, lynskak og opgaveløsning. Et nyt tiltag bliver en "Pubquiz", hvor man skal dyste om at kunne svare på alle mulige skakspørgsmål. Det skal nok blive sjovt.

Der er to måneder til Politiken Cup 2015 går i gang. Det kan kun blive godt.

Næste indlæg her på bloggen bliver nok først i juli måned.

Afrunding på Skak-OL 2014

Så er jeg igen hjemme i vante omgivelser, og indtrykkene er så småt ved at have bundfældet sig. Det er tid til en afrunding på Skak-OL 2014.

Jeg rejste med samme fly hjem som de danske landsholdsspillere. Det er altid en hyggelig flok at være i selskab med, og man kan kun ærgre sig over at dommerne blev indkvarteret så langt væk, for det gav ikke mange muligheder for at socialisere med de øvrige danske OL-deltagere.
I det hele taget følte vi (dommerne) os noget overset af arrangørerne. Et er at man placerer os på et hotel langt væk - formentlig på grund af at man ikke havde andre indkvarteringsmuligheder. Noget andet er at man tydeligvis ikke havde overvejet hvilke problemer det ville skabe for os. Især ankomstdagen var under al kritik. Vi levede med det, men det tog toppen af begejstringen ved at være til Skak-OL. Man føler sig ikke så meget som en del af begivenheden, når der dårligt er tid og mulighed for at gå rundt og snuse til det hele. De lange busture var en stor begrænsning af vores bevægelsesfrihed.

Når vi er ved de utilfredsstillende ting, så var det heller ikke godt nok at mange af deltagerne i kvinderækken måtte sidde med huer og frakker på for at holde varmen i spillesalen. Det skal kunne gøres bedre. Man fornemmede også at de gode nordmænd heller ikke selv var helt tilfredse, og man kunne ikke lade være med at have stor sympati med de mange frivillige, som gjorde et kæmpe arbejde for at få det hele til at spille. Det skal også med at det er et kæmpe arrangement, og langt de fleste ting blev afviklet helt perfekt. Jeg tror også at spillere, ledere og delegerede generelt havde 2 rigtigt gode uger i Tromsø.

Det kastede en sort skygge over arrangementet at en spiller fik hjertestop og døde i spillesalen. Som om det ikke var nok, så var der også en spiller, der døde på sit hotelværelse den efterfølgende nat. Det afføder altid en masse rygter, men det skal understreges, at intet tyder på, at der er sket forbrydelser. Se evt. pressemeddelelsen her.

Nå, men nok om de dårlige oplevelser. Selv om valgene ikke faldt ud som man kunne ønske og den korrupte ledelse fortsætter i FIDE, så var valgene i sig selv en oplevelse, og man fik lov til at se kandidaterne på nærmeste hold. Den del af begivenheden får sjældent meget opmærksomhed derhjemme, så det var interessant at følge på tættere hold.

Det er også en stor oplevelse at se alle de store stjerner i levende live. Normalt ser man kun billeder af dem og deres partier på skrift. I flæng kan jeg nævne at jeg spottede: Vladimir Kramnik, Alexander Grischuk, Peter Svidler, Levon Aronian, Vassily Ivanchuk, Ruslan Ponomariov, Pavel Eljanov, Anton Korobov, Fabiano Caruana, Veselin Topalov, Peter Leko, Zoltan Almasi, Parimarjan Negi, Boris Gelfand, Sergei Tiviakov, Maxime Vachier-Lagrave, Romain Edouard, Hikaru Nakamura, Gawain Jones, Nigel Short og naturligvis det norske hold med Magnus Carlsen i spidsen (billedet) samt en lang række andre stærke skakspillere. Det er kun til Skak-OL at man finder hele verdens-eliten samlet på ét sted.

Det har været en stor ære at være blandt de udvalgte danske dommere, for vi har nogle rigtigt gode internationale dommere i Danmark. Når man er blandt dygtige kolleger, så bliver der også mulighed for at diskutere de situationer, vi kommer ud for, og derigennem forbedre sine evner. Samtidigt har jeg lært nogle internationale kolleger at kende. Forhåbentlig render jeg på dem igen en anden god gang.

Når man er en del af verdens største skakbegivenhed, så forsøger man at yde sit bedste. For mig har det været en spændende udfordring at få en OL-match til at blive afviklet så sportsligt korrekt som muligt. Jeg indrømmer gerne at jeg havde foretrukket matcher med stærkere spillere, hvor der også var noget mere spændende skak at se på, men nu fik jeg altså tildelt matcher i midten af kvinderækken, og de skal naturligvis også have en fair og opmærksom dommer. På billedet står jeg og holder øje med matchen mellem Luxembourg og Forenede Arabiske Emirater.

Generelt var spillere og holdkaptajner søde og rare, og de hilste pænt på mig. Jeg ønskede dem held og lykke for at starte kampen i en god atmosfære.

Omgivelserne i Norge er noget anderledes end i Danmark. Vi fik set en masse bjerge og floder fra bussen, og der blev også tid til en tur med svævebane op til et udsigtspunkt, hvor hele byen kunne ses. Billedet er taget med udsigten over Tromsø i baggrunden, men desværre var det lidt tåget på det tidspunkt.

Tromsø er bestemt et besøg værd, men hvis man ikke kan lide kulde og sne, så bør man satse på at komme der i sommermånederne, for resten af året er der vist ret mørkt og koldt.

For nu at summere op, så har det været 2 spændende uger i skakkens mekka, og selv om der var nogle skønhedspletter på arrangementet, så har det en enorm oplevelse som skakdommer, skakspiller og skakfan. Jeg kommer nok ikke til skak-OL igen lige foreløbigt, men jeg vil ikke afvise at gøre det en gang til, hvis chancen byder sig.

Det blev et langt afslutningsindlæg, men der har også været meget at berette om undervejs. Tak til mine dommer-kolleger for 2 sjove uger og tak til alle, der læste med undervejs.

Nu holder bloggen pause på ubestemt tid indtil jeg igen har dommeropgaver at berette om. Vi ses!

Sidste nat med kliken

Så er det det sidste nat med kliken. Peter, René og jeg tog tidligt hjem for at pakke kufferter, da vi skal tidligt af sted til lufthavnen i morgen. De øvrige valgte at blive i Tromsø for at få afslutningsceremonien med. De er nok tilbage omkring midnat, så indtil da har jeg ro til at skrive et sidste indlæg inden det går hjemad. Jeg vil dog vente med afrundingen indtil jeg igen har dansk jord under fødderne.

Det er lykkedes for Søren at score et af de mange Skak-OL bannere i dag. Det skal hænge på en væg i Øbro's kælder. Her skal det lige nævnes at Søren naturligvis har spurgt pænt om han måtte få et banner. Han har ikke været ude og hænge i en lygtepæl for at at pille banneret ned (selv om tanken har strejfet os undervejs ;-) ). Søren har også arbejdet på at få fingre i en af Kasparov's mange kampagneplakater, der hænger rundt om i byen (billedet). Det bliver spændende at se om han har haft held med det. I så fald har han plakaten med i bussen i aften.

Nu er vi nået til det punkt hvor vi egentlig bare gerne vil hjem. Nogen nåede måske det punkt før end andre, men følelsen har ramt os alle nu. 14 dage er lang tid, men snart er vi hjemme i vante omgivelser igen.

Mine kampe

Under dette Skak-OL har jeg været dommer i følgende kampe i kvinderækken:

Runde 1: Botswana – Tjekkiet 0-4

Runde 2: Thailand – Japan 1-3

Runde 3: Moldova – Nicaragua 3-1

Runde 4: Grækenland – Tajikistan 3-1

Runde 5: Forenede Arabiske Emirater – Trinidad & Tobago 3-1

Runde 6: Egypten – Østrig 2½-1½

Runde 7: Norge 2 – Sydkorea 3½-½

Runde 8: Portugal – Malaysia 1-3

Runde 9: Jamaica – Malta 3-1

Runde 10: Forenede Arabiske Emirater – Luxembourg 1½-2½

Runde 11: Filippinerne - Belgien 1-3

Om ikke andet er jeg da kommet hele verden rundt. :-)

Tragisk afslutning

Jeg havde Filippinerne-Belgien i dag. En ok spændende match, som jeg egentlig troede at Filippinerne var ved at vinde. De kom også foran 1-0, men så gik det helt galt for dem, og Belgien vandt de tre sidste partier.

Begge de danske hold sluttede af med sejre. Damerne har samlet set klaret sig hæderligt, mens herrerne ikke har haft nogen god turnering. Der manglede lige det sidste held i sprøjten, og især 3-1 nederlaget med de stærke englændere var ærgerligt, for danskerne havde mulighederne til at vinde kampen.

Det hele er dog blevet overskygget af en tragisk hændelse under sidste runde. En af deltagerne faldt om, og ud fra hvor lang tid der gik med genoplivningsforsøg, så virkede det ikke som om, at der var meget håb. Det tog næsten en time inden de fik kørt staklen bort, og det lagde naturligt nok en dæmper på begivenhederne. Spillet var vel stoppet i et kvarters tid, og det må have været svært for alle spillere i hallen at tænke skak, mens redningsmandskabet stadig var i gang.

I aften er der afslutningsceremoni, men feststemning er der ikke meget af. Jeg tror at jeg i stedet tager den tidlige bus hjem, for jeg er ved at være mør nu. Min bus fra hotellet til lufthavnen går kl. 7 i morgen tidlig, så jeg gider ikke komme alt for sent hjem.

Fryseboksen

Søren, René, jeg selv og ca. 20 andre dommere deles om kampene i sektor 1 – også kaldet ”fryseboksen”. Kort fortalt er der sk... koldt. Sektionen er nærmest på 5 porte, der konstant står åbne ud til det norske vejr. Der kommer ingen solstråler ind, men til gengæld er der frisk luft i rigelige mængder. Især 8. runde var slem, da det blæste en del og vinden stod lige ind i spillehallen. Spillerne sidder med overtøj på og enkelte har endda huer på. Vi har forsøgt at gøre opmærksom på problemet, men længere inde i salen er der efter sigende rigeligt varmt, og så er det åbenbart bedre at kvinderne fra Nicaragua og Botswana fryser, end at Magnus Carlsen og co. har det varmt.

Det skal lige med, at dele af dette indlæg er skrevet på vej til og fra 10. runde. Der havde jeg faktisk en kamp i sektor 6, hvor klimaet er noget mere behageligt. Der er et par kampe, der netop på grund af de dårlige spilleforhold i sektor 1, er flyttet til de tilstødende sektorer, og derfor følger der dommere fra sektor 1 med. Denne gang var det så min tur til at flytte, men jeg er nok tilbage igen, når sidste runde spilles torsdag.

Man oplever lidt af hvert under kampene. Nogle af holdenes kaptajner formår at falde i søvn på deres stol. Det er nok heller ikke verdens mest ophidsende job at være holdkaptajn, når først runden er i gang, men det må virke en smule demotiverende på holdet, hvis der ikke bliver udvist den fornødne interesse for dem. Til tider kan det også være temmelig uinteressant at følge med i partier, hvor spillestyrken ikke er større end at man kan banke hele flokken i en simultan. Men sådan er det, og det må vi tage med. Jeg har generelt fået nogle spændende matcher og for det meste spændende partier, men det er ikke alle dommerne i sektor 1, der har været lige så heldige. Ofte skal vi i aktion når spillerne noterer forkert eller laver ulovlige træk. Jo stærkere spillere vi har med at gøre – jo færre problemer har vi med dem.

Skulle deltagere eller officials være faldet i søvn fra start af, så bliver de vækket efter 20-25 minutters spil. Nede fra Tromsø Havn kommer der hver dag et stort ”Bååååååååtttt!!”. Det må være en daglig ankomst eller afgang fra en af sejlruterne til Tromsø. De første par gange gjorde både spillere og dommere et hop i stolen, men nu er folk ved at være vant til det. Det bliver spændende at se hvad der sker til sidste runde, som starter 3 timer tidligere end de øvrige runder. Så vil hornet lyde lige midt i tidnøden.

En der ikke falder i søvn under kampene er den danske kvindelandstræner Thomas Schou-Moldt. Han virker altid fuld af energi og forstår at piske sit hold fremad mod nye mål. Der er hele tiden fokus på træning og forbedring af spillestyrken, og så har udtagelsen til OL-holdet været guleroden for de bedste danske kvinder. Vi kunne godt have stillet med et stærkere hold på papiret, men de spillere, der har været knapt så aktive, er bare ikke blevet udtaget. Jeg har flere gange snakket lidt med Thomas under runderne, for de danske damer har ofte spillet i sektor 1. Især sejren over Bolivia i 8. runde var han glad for, fordi det var en stærk modstander og det bragte damerne langt frem i stillingen og hen i den bedste sektor. Desværre tabte de både i 9. og 10. runde, så i sidste runde er de tilbage i sektor 1.

Flere af holdene har deres egne særtegn. Mange har fået lavet landsholdsdragter, bl.a. de danske damer, der har røde trøjer med sponsornavnet Miracle påtrykt. Jamaica er også let genkendelige i deres sorte, gule og grønne dragter, og lige som flere af de andre lande supplerer de med at stille deres medbragte flag ved hvert bræt (billedet).

Nogle hold har gaver med. Malta uddeler musemåtter til modstanderne, mens andre giver pins eller små billige smykker. Langt de fleste nøjes dog med at give pænt hånd og så ellers spille et parti skak.

Nu skal jeg af sted til 11. runde, som også er den sidste runde ved årets Skak-OL. Det bliver spændende at se hvor mange hold, der har glemt at runden starter tidligt.

Fridag nr. 2

Så er det fridag igen. Det er dagen inden sidste runde og spillerne skal have ekstra tid til at forberede sig på den altafgørende sidste runde. Vi har ellers undersøgt muligheden for at gå en lang tur i de smukke omgivelser omkring hotellet, men det regner og vejrudsigten lover regn resten af dagen. Søren og jeg tager turen ind til Tromsø, mens de øvrige danske dommere bliver på hotellet og slapper af.

I går aftes besøgte Søren, Peter og jeg et fint værtshus ved navn Ølhallen (billedet). Ejerne skulle efter sigende have været en tur på Mikkeller Bar i Danmark for at få inspiration. Man kan da også let se ligheden med Mikkeller og flere af de andre københavnske værtshuse.

Ølhallen har 50 (!) haner med forskellig god norsk øl. Lige som Mikkeller er det ikke ligefrem et sted for fattigrøve. En 17 cl øl koster 50-60 norske kr., og man kan også få en 30 cl til næsten den dobbelte pris. Vi nåede at få 4 forskellige øl inden at vi skulle nå 23-bussen hjemad, og trods den høje pris så var det virkelig noget, der behagede ganerne. Slå vejen forbi Ølhallen, hvis du kommer til Tromsø og får lyst til kvalitetsøl!

Apropos øl..... Søren og jeg har netop opdaget at der er ølfestival i Tromsø i disse dage. Der må vi hen. ;-)

Efterskrift: Ølfestivalen var nærmere en musikfestival med salg af ufatteligt dyre konsum-øl (f.eks. 100 kr. for en Grolsch eller Heineken), så vi gik i stedet hen til Ølhallen igen.