Fryseboksen

Søren, René, jeg selv og ca. 20 andre dommere deles om kampene i sektor 1 – også kaldet ”fryseboksen”. Kort fortalt er der sk... koldt. Sektionen er nærmest på 5 porte, der konstant står åbne ud til det norske vejr. Der kommer ingen solstråler ind, men til gengæld er der frisk luft i rigelige mængder. Især 8. runde var slem, da det blæste en del og vinden stod lige ind i spillehallen. Spillerne sidder med overtøj på og enkelte har endda huer på. Vi har forsøgt at gøre opmærksom på problemet, men længere inde i salen er der efter sigende rigeligt varmt, og så er det åbenbart bedre at kvinderne fra Nicaragua og Botswana fryser, end at Magnus Carlsen og co. har det varmt.

Det skal lige med, at dele af dette indlæg er skrevet på vej til og fra 10. runde. Der havde jeg faktisk en kamp i sektor 6, hvor klimaet er noget mere behageligt. Der er et par kampe, der netop på grund af de dårlige spilleforhold i sektor 1, er flyttet til de tilstødende sektorer, og derfor følger der dommere fra sektor 1 med. Denne gang var det så min tur til at flytte, men jeg er nok tilbage igen, når sidste runde spilles torsdag.

Man oplever lidt af hvert under kampene. Nogle af holdenes kaptajner formår at falde i søvn på deres stol. Det er nok heller ikke verdens mest ophidsende job at være holdkaptajn, når først runden er i gang, men det må virke en smule demotiverende på holdet, hvis der ikke bliver udvist den fornødne interesse for dem. Til tider kan det også være temmelig uinteressant at følge med i partier, hvor spillestyrken ikke er større end at man kan banke hele flokken i en simultan. Men sådan er det, og det må vi tage med. Jeg har generelt fået nogle spændende matcher og for det meste spændende partier, men det er ikke alle dommerne i sektor 1, der har været lige så heldige. Ofte skal vi i aktion når spillerne noterer forkert eller laver ulovlige træk. Jo stærkere spillere vi har med at gøre – jo færre problemer har vi med dem.

Skulle deltagere eller officials være faldet i søvn fra start af, så bliver de vækket efter 20-25 minutters spil. Nede fra Tromsø Havn kommer der hver dag et stort ”Bååååååååtttt!!”. Det må være en daglig ankomst eller afgang fra en af sejlruterne til Tromsø. De første par gange gjorde både spillere og dommere et hop i stolen, men nu er folk ved at være vant til det. Det bliver spændende at se hvad der sker til sidste runde, som starter 3 timer tidligere end de øvrige runder. Så vil hornet lyde lige midt i tidnøden.

En der ikke falder i søvn under kampene er den danske kvindelandstræner Thomas Schou-Moldt. Han virker altid fuld af energi og forstår at piske sit hold fremad mod nye mål. Der er hele tiden fokus på træning og forbedring af spillestyrken, og så har udtagelsen til OL-holdet været guleroden for de bedste danske kvinder. Vi kunne godt have stillet med et stærkere hold på papiret, men de spillere, der har været knapt så aktive, er bare ikke blevet udtaget. Jeg har flere gange snakket lidt med Thomas under runderne, for de danske damer har ofte spillet i sektor 1. Især sejren over Bolivia i 8. runde var han glad for, fordi det var en stærk modstander og det bragte damerne langt frem i stillingen og hen i den bedste sektor. Desværre tabte de både i 9. og 10. runde, så i sidste runde er de tilbage i sektor 1.

Flere af holdene har deres egne særtegn. Mange har fået lavet landsholdsdragter, bl.a. de danske damer, der har røde trøjer med sponsornavnet Miracle påtrykt. Jamaica er også let genkendelige i deres sorte, gule og grønne dragter, og lige som flere af de andre lande supplerer de med at stille deres medbragte flag ved hvert bræt (billedet).

Nogle hold har gaver med. Malta uddeler musemåtter til modstanderne, mens andre giver pins eller små billige smykker. Langt de fleste nøjes dog med at give pænt hånd og så ellers spille et parti skak.

Nu skal jeg af sted til 11. runde, som også er den sidste runde ved årets Skak-OL. Det bliver spændende at se hvor mange hold, der har glemt at runden starter tidligt.