Match Arbiter

Nu må det være på tide at fortælle lidt om hvordan det foregår indenfor i OL-arenaen set fra dommernes synsvinkel. Vi går i øvrigt under betegnelsen Match Arbiters.

Dommerne møder op senest kl. 13, så de kan nå at gøre klar til dagens parti. Arenaen er inddelt i 8 sektorer og hver dommer hører til en bestemt sektor. Jeg er i sektor 1, hvor damerækkens kamp nr. 26 til 43 spilles. René Baarup Christensen og Søren Bech Hansen er også i den sektor, mens de andre danske dommere er i andre sektorer.

I hver sektor er der en Sector Arbiter, der fordeler matcherne til de enkelte Match Arbiters. Desuden indsamler der resultater og sidder klar til at hjælpe hvis der skulle opstå problemer. Faktisk bliver vi bedt om at tilkalde Sector Arbiter så snart der er det mindste problem, men det er nok for at tage højde for at ikke alle dommerne er lige rutinerede.

Vores Sector Arbiter er en nydelig ung fransk kvinde ved navn Anemone. Hun virker dygtig nok, og heldigvis ikke så striks som flere af hendes kolleger. Man skal dog ikke tage fejl af, at hun er meget fokuseret på at alt skal være i orden. Da vi havde stillet urene til første runde gik hun lige dem alle sammen igennem for en sikkerheds skyld.

Når vi har fået at vide hvilken match vi skal dømme, så går vi i gang med at stille ure, opsætte resultatskilte, uddele noteringslister og tjekke at alt er i orden ved bordet. Herefter går der som regel lidt tid inden holdene dukker op, men de skal være der ved bordet inden runden går i gang. Ellers taber de uden kamp!

Hver hold har en holdkaptajn, som jeg hilser på inden kampen går i gang og ønsker held og lykke. Det er sjældent at kaptajnen selv er en af spillerne. Dommeren har en stol for enden af hvert spillebord og kaptajnerne har så en stol på hver side af dommeren. Det er dog forskelligt hvor meget de sidder på stolen. Nogle af dem er stort set ikke til stede under kampen og dukker først op til sidst når der skal skrives under på match protokollen.

Billedet er resultatskiltet før kampen mellem Moldova og Nicaragua. Den dømte jeg i 3. runde.

Når alle spillerne er på deres plads, så kontrollerer jeg via deres id-skilte, at de sidder på de rigtige pladser. Billedet er fra umiddelbart inden at opgøret Grækenland-Tajikistan blev sat i gang. Det var den kamp, som jeg dømte i 4. runde.

Få minutter inden start annoncerer overdommer Takis: ”Please, take your seats”. Alle spillere sætter sig ned og roen sænker sig. Efter et par formanende bemærkninger sætter Takis runden i gang. Hvis der er nogen spillere, der ikke er nået frem, så ”træder han vande” et øjeblik indtil de sidste er på plads. Det gælder om at undgå, at nogen taber uden kamp.

Under kampen skal vi hver halve time notere hvor mange træk der er udført og hvad urene står på. Det gøres som en sikkerhedsforanstaltning, hvis et ur skulle blive defekt. Ellers skal vi egentlig bare være der og kunne træde til i tilfælde af problemer eller remiskrav. Hvis en af spillerne vil kommunikere med sin holdkaptajn, så skal dommeren være til stede og det skal være på et sprog som dommeren kan forstå. Der bliver gået meget op i at ingen skal kunne hjælpe spillerne med deres parti. Eksempelvis kan holdkaptajnen kun gå hen til bordet bag sine egne spillere og ikke bag modstanderens spillere, så han derved kan signalere til sine spillere.

Når et parti afsluttes, så får jeg noget at lave. Jeg skal sikre at noteringslister bliver påført resultat og underskrevet. Resultatet skal noteres på resultatskilte og i matchprotokollen, og jeg skal indsamle et grønt badge, som spillerne bærer, så længe de har gang i et parti. Endelig skal jeg sørge for at resultatet bliver vist korrekt på livesendingen. Det gøres ved at stille kongerne på en bestemt måde på brættet. Alt dette kan godt blive lidt stressende – især hvis der er flere partier, der slutter samtidigt. Når matchen er slut, så skal begge kaptajner underskrive match protokollen, som indleveres med noteringslister til Sector Arbiter. Herefter kan jeg så begynde at rydde op på bordet og stille brikkerne på plads til en ny runde.

Selv om min match er slut, så er dagen ikke slut endnu. I sektoren skal dommerne hjælpe hinanden, så hvis der er behov for det, så bliver jeg der, indtil Sector Arbiter giver mig lov til at gå.

Lyder det kedeligt? Jeg er egentlig ikke nået til et punkt hvor jeg er begyndt at kede mig, for der er hele tiden noget at følge med i, og det gælder om at være koncentreret og til stede, hvis der sker en uregelmæssighed.