Spillesalen

Velkommen indenfor i den specielle atmosfære, som man finder i OL-arenaen. Alle matcher spilles i Mack-bryggeriets gamle tapperi-hal. Ikke noget dårligt spillested, men det har også sine bagsider.

Der er lagt tæpper overalt for at undgå for meget rumklang. Det er egentlig lykkedes meget godt. Væggene er dekoreret med OL-malerier og kæmpe bannere. Bordene står pænt opstillet i lige rækker, og der er lavet afspærringer, så gangarealerne adskilles fra spillearealerne. Billedet til venstre er taget lige ved indgangen til salen.

Dette er et banner i salen med særlige øjeblikke i skakkens historie.

Som tidligere nævnt er hallen inddelt i 8 sektorer alt efter række og match nummer. Top matcherne i åben række er placeret i sektor 8, hvor der er kontorstole til spillerne og særskilt kamera til hvert bord. Alle de øvrige matcher har almindelige stole, men de er nu ikke så dårlige at sidde på.

Toiletforholdene er et kapitel for sig. Der er ikke toiletfaciliteter i selve bygningen, så man har i stedet opstillet nogle transportable toiletter umiddelbart uden for bygningen. Udtrykket ”at gå i gården” har sjældent været mere passende. Man skal vist være garvet deltager på Roskilde festival for at kunne betegne faciliteterne som luksus. Ikke desto mindre har jeg spottet stjerner som Aronian, Kramnik og verdensmester Carlsen i raskt trav til og fra toiletterne, så i det mindste er det ens forhold for alle.

Kender du den om ”Skakspilleren, der sad i træk...”? (tø-hø..) Det er åbenbart nødvendigt at have et par porte stående på vid gab for at det ikke bliver alt for varmt. Ulempen er at spillerne nærmest på de åbne porte må sidde med huer og overtøj på for at holde varmen. Det er ca. 15-17 grader varmt her i Tromsø, så luftgennemstrømning udefra kan være en kølig affære. Jeg har reddet mig en lille forkølelse, og den er nok kommet af, at jeg stod lige i vindretningen, da jeg passede min match i 2. runde. Her kan man se de Malaysiske kvinder klar til en kamp, og bag ved de åbne porte. Sidenhen er der opstillet nogle skillevægge for at tage det værste træk, men helt godt er det ikke.

For at komme ind i arenaen skal man igennem sikkerhedskontrol med metaldetektorer – næsten lige som i lufthavnen. Det tog lang tid i første runde, og vi kom da også 20 minutter for sent i gang, men der er kommet styr på det til de efterfølgende runder, og runden er sat i gang til tiden hver dag. Umiddelbart inden sikkerhedskontrollen er der lavet en ”Mixed zone”, som spillere skal igennem på vej ind og ud, og her kan journalisterne fange dem til interviews.

Der er også lavet tilskuerpladser, men tilskuere er der ikke mange af, for entréprisen er høj. Tilskuerne kommer også forbi en lille souvenir-shop, og der er indrettet et særligt rum hvor de to FIDE-præsident kandidater præsenterer deres kampagner.

Som tilskuer ville jeg nok være en anelse skuffet. Så får man nok mere ud af at blive på hotellet og følge slagets gang via internettet eller på norsk tv, der dækker begivenheden massivt. Netop af hensyn til den norske tv-dækning har man valgt at placere både de norske herrer og damer på et bestemt bord i stedet for at rykke dem rundt i salen afhængigt af deres placering. De norske 2. og 3. hold spiller dog nede i salen, så af og til kommer der en energisk kameramand rendende ind i vores sektion for at få billeder af de norske spillere.

På dette link kan man se mere om spillestedet og få en virtuel rundtur:

https://chess24.com/en/olympiad2014/tromso/the-venue

Arenaen set fra oven. Ikke nogen specielt smuk bygning, men den kan da i hvert fald huse de mange matcher.