Xtracon Chess Open sluttede i søndags. Vi har pakket cirkusset sammen, og det bliver sat op igen næste år, hvor ca. 400 skakspillere vil tage til Helsingør for at deltage i Nordeuropas største open.
Som varslet blev der ikke tid til at skrive her på bloggen. Jeg havde simpelthen for travlt med alle mulige opgaver. Sidste år havde jeg snydt lidt og skrevet nogle indlæg på forhånd, men i år havde jeg heller ikke tid og overskud til det. Lidt ærgerligt, men nogle gange må man bare prioritere. Tak for alle henvendelserne fra de trofaste læsere.
Som afrunding på årets turnering vil jeg gerne sætte nogle overskrifter på oplevelsen set fra mit eget perspektiv.
Ingen problemer med stormestrene
Jeg havde fået æren af at være neutral opmand i Damgårdsalen (bræt 1-11) og Øresundssalen (bræt 12-35) - dvs. der hvor alle de stærke stormestre spillede. Dommeropgaven blev delt mellem mig og cheforganisator Lars-Henrik Bech Hansen. I de mere stille perioder befandt Lars sig på stævnekontoret for at tage sig af andre opgaver, mens vi begge var i aktion omkring den sædvanlige tidnød ved træk 40. Ved spisetid eller andre ærinder afløste vi også hinanden.
Jeg har efterhånden prøvet en del gange at stå som dommer for stærke stormestre, så benovelsen er ikke så stor som tidligere. Alligevel er det en fed følelse at konstatere at man befinder sig et par meter væk fra en verdensklassespiller som Alexei Shirov. Listen af fantastiske skakspillere, som befandt sig i lokalet var lang: F.eks. den super-sympatiske peruvianer Julio Granda Zuniga, der efter et parti tog sig tid til at snakke med et par unge landsmænd, som er bosiddende her i Danmark. Eller hvad med de to afslappede franskmænd Laurent Fressinet, Sebastien Mazé og Jean-Marc Degraeve, der godt nok var i Danmark for at hente den bedst mulige præmie med hjem, men det var også tydeligt at de nød opholdet, og gerne ville inviteres igen.
For 5. år i træk havde vi Jan Timman med, og hans selskab giver altid arrangementet en vis klasse. Det virker som om at han nyder at være her sammen med sin kone, og der arbejdes på et gensyn til næste år. Formentlig kommer dette til at indbefatte et foredrag, så der er noget at se frem til.
De russiske stormestre kan man godt beskylde for at være nogle udtryksløse stenansigter, men der er alligevel følelser bag det de foretager sig. Jeg fik i hvert fald Vladimir Burmakin til at grine, da jeg spurgte, om han skulle være med i lynturneringen. Han havde ellers lige afsluttet et parti, hvor modstanderen burde have givet op 30-45 minutter tidligere, og kunne således godt have været lidt mopset over at skulle spilde tid og energi på det.
Når alt kom til alt, så skulle jeg faktisk ikke en eneste gang i aktion ud over nogle få tilfælde hvor skakuret enten var stillet eller betjent forkert. Jeg fik dog en anelse sved på panden, da GM Aleksey Dreev klagede over indstillingen på uret. Det viste sig at uret var holdt op med at lægge 30 sekunder til pr. træk, da spillerne havde passeret træk 40. Jeg endte med at gribe et andet ur og indstille det, så de to spillere kunne fortsætte partiet.
Gelfand viste klassen
Uanset at vi kunne fremvise et fremragende felt, så var Boris Gelfand den store stjerne og hans tilstedeværelse hævede hele skakfestivalen til et nyt niveau. Det kan sammenlignes med 2010 hvor Peter Svidler spillede match mod Peter Heine Nielsen. Svidler var stjernen dengang, og han forstod at underholde og give arrangementet klasse.
Det samme kan siges om Gelfand. der viste sig frem som en verdensklasse skakspiller og samtidigt sørgede for at give valuta for pengene. Ud over hans glimrende foredrag og efterfølgende signering af bøger, så de var han også i kommentatorlokalet og hjalp med at analysere slagets gang.
Endelig deltog Gelfand i lynturneringen, hvor nogle basisspillere fik deres livs skakoplevelse i indledende runde. Han viste klassen og afgav kun en enkelt remis undervejs til en meget sikker sejr i lynturneringen. Det er ret vildt at se, hvordan de allerbedste skakspillere kan skrue op for spillestyrken, når de har brug for det.
Norsk invasion - men svenskerne blev væk
Hele 121 nordmænd deltog, hvilket er ny rekord. Turneringen har efterhånden fået så godt et ry i Norge, at flere og flere nordmænd holder en uges skaksommerferie i Danmark. Måske ender det med, at der er flere nordmænd end danskere med i turneringen?! I øvrigt deltog der hele 28 skakspillere fra Stavanger Sjakklubb!
Også tyskerne satte ny rekord med 33 deltagere. Det ser ud til at vi også er ved at få fat i vores naboer mod syd. Til gengæld kom der kun 19 svenskere. Der var 54 sidste år. Det kan have 3 årsager:
1) De svenske mesterskaber sluttede i samme weekend som Xtracon Chess Open startede.
2) Cellavision Chess Cup med ca. 250 deltagere spilles i Lund i den kommende weekend. Den stjæler helt sikkert deltagere fra os.
3) Den svenske grænsekontrol. Vi har haft flere svenske deltagere, der har pendlet fra Sverige til Helsingør, men den længere rejsetid på grund af grænsekontrollen har sikkert holdt nogen væk.
Afrunding
Det var nogle af de indtryk, som jeg samlede op undervejs i turneringen. For mig personligt har det været hektisk – både før og under turneringen. Til tider
for hektisk. Vi må se hvad der sker til næste år, men der er behov for at se på arbejdsmængden og -fordelingen. Indtil næste års Xtracon Chess Open, må I have en rigtig god skaksæson.
