Så er vi tilbage på Konventum, og alt er ved det gamle. Lars-Henrik Bech Hansen har indtaget pladsen for enden af bordet på stævnekontoret, og hans computer er straks blevet tændt. På hver side af bordet har pressechef Thomas Vestergaard og jeg selv indtaget vores sædvanlige pladser, og ve den, der laver uorden i tingene.
På whiteboardet noterer vi alle de deltagere, som har meldt afbud til bestemte runder og dem der får faste pladser, f.eks. kørestolsbrugere og svagtseende/blinde.
Bordet flyder allerede med forskellig elektronik, kuglepenne, papirer, værelsesnøgler osv., og det bliver helt sikkert værre endnu.
Dorte og Christine Hansen (Lars' kone og datter) har indrettet den sædvanlige butik på stævnekontoret, så der kan blive solgt t-shirts og meget andet godt. Samtidigt har alle de mange hjælpere nu stillet op til 316 deltagere i Politiken Cup. I skrivende stund er der 312 tilmeldte, og flere kommer til, men vi må nok regne med et vist frafald til sidst. Mon vi slår rekorden fra 2011 på 311 deltagere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar