Se bl.a. Videosiden på Politiken Cups webside. Der burde komme flere videoer i de kommende dage.
Jeg har også haft travlt med at få styr på alle de billeder jeg har taget. Resultatet kan ses på Politiken Cups billedside.
Når man tager hjem fra Politiken Cup, så er det med en vis vemod, for godt godt er der en del arbejde der skal gøres, men når alt kommer til alt, så har det været sk... skægt at være med til! Jeg har lært en masse nye folk at kende. Det gælder både topspillere og de mere almindelige skakspillere.
Det er vel egentlig det det hele handler om: At få nogle gode oplevelser med skakken som omdrejningspunkt.
Jeg vil slutte af med en sidste "Hot eller Not":
Hot:
- Vejret: Det var bare perfekt til skak. Ikke for varmt, så spillelokalerne var til at være i, men samtidigt kunne man sagtens gå udenfor og trække lidt frisk luft.
- Organisationen: Man skal godt nok gøre sig umage for at finde en bedre organiseret skakturnering noget som helst sted. Der bliver kælet for detaljen og det er det der gør at mange af dem vil vende tilbage næste år.
- Aftalen med LO-skolen: Den er nu forlænget til og med 2013. Lige nu er det svært at forestille sig Politiken Cup afholdt at andet sted.
- Peter Svidler: Ud over at han er en verdensstjerne inden for skakken, så virkede han sympatisk og udadvendt. Han forstod at han var til stede for at underholde, og underholdning var lige præcis hvad vi fik.
- Lajos Portisch: han har ikke fordums styrke, men mange af deltagerne var meget beærede af at mødt ham. Jeg hjalp den stærke islænding Gislasson med at få taget et billede af deres indbyrdes opgør. Det øjeblik ville han meget gerne have foreviget. Jeg havde også fornøjelsen af at sidde til bords med Portisch ved frokosten en af de sidste dage. Han underholdt bordet (bl.a Sigfred og Martin Haubro, Henrik Danielsen m.fl.) med historier fra de gange hvor han havde Fischer på besøg. Portisch mente at Fischer var den bedste skakspiller nogensinde, og berettede om i hvor høj grad at Fischer elskede og tænkte skak uafbrudt. Vi fik også en historie om at Fischer kunne fortære et helt kilo af den gode ungarske gullasch, som han blev budt på hos Portisch, der i det hele taget var et meget sympatisk bekendtskab at have med i Politiken Cup.
Not:
- Jeg har godt nok brugt meget tid på billed- og videoredigering - både før, under og efter turneringen. Det må kunne gøres smartere.
- Vores hovedturneringsleder Anil Surender er desværre ikke med næste år. Han er blevet formand for det svenske skakforbund og får således rigeligt at gøre med det. Vi skal have fundet en kvalificeret afløser, men det bliver ikke let, for Anil har respekt fra spillerne pga. hans store dommererfaring med internationale turneringer.
- Der er et helt år til næste Politiken Cup!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar