Der er gang i nogle heftige analyser i kommentatorrummet. Partiet Danielssen vs. Eljanov er ret vildt, og varianterne flyver gennem luften. Sigfred Haubro og Thomas Schou-Moldt fører an i kampen om at foreslå træk, og ind imellem blander Dara Akdag, Johnny Veng, David Christophersen m.fl sig også. Den stakkels Per Andreasen kæmper med at holde styr på alle varianterne. Thomas Schou-Moldt mener at det snart bliver remis, da Eljanov har meget lidt tid tilbage, men trods alt over 200 ratingpoints mere. Der bliver spillet videre, men pludselig er der taget remis alligevel. Lidt af et antiklimaks, men trods alt et fremragende skakparti at følge med i.
Nu er der kun 3 partier tilbage. Bla. forsøger FM Sune Berg Hansen at vinde noget der ligner et dødt remisslutspil mod FM Jasmin Bejtovic. Netop som jeg skriver dette kan jeg se at der er taget remis, så vi er næsten færdige med 4. runde nu.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar