Gab, jeg synes at jeg er lidt småtræt i dag, men det er vist generelt for mange af dem der befinder sig her på LO-skolen. Stemningen er i hvert fald lidt sløv. Heldigvis bliver der gået godt til den på livebrætterne, så der er masser af action i analyserummet. Partiindtaster Jakob Aabling ser ud til at have godt spil mod GM Krasenkow. Spændende at se om han kan holde fast.
Daniel Andersen vandt i øvrigt den ventede pligtsejr i går, mens det blev til en fin remis mod Per Skjoldager i dag. Daniel mente endda at han havde chancen for at vinde det.
Statistik og partier fra Daniels indsats kan følges her.
Jeg sidder lige nu i indtasternes lokale. Steen Petersen er netop kommet ind som den første og kaster sig straks over indtastningen. Dermed vinder han en fadøl fra den indtaster som bliver sidst færdig med sit parti. Der bliver holdt nøje regnskab med hvem der skylder hvem øl.
Nu vil jeg gå ud og kigge lidt skak.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar