Alle spillere i landsholdklassen hoppede i sædet. Der var åbenbart nogle spillere i lokalet, som var generet af sol i øjnene og arrangørerne valgte at rulle gardinerne lidt ned. Uheldigvis larmer dette en del, og når man sidder i dybe tanker og der er nogen der tænder for motoren som ruller gardinerne ned, så kan man hurtigt få sig et chok. Nå, folk spillede videre og alle er tilbage i deres dybe tanker.
I kommentatorrummet er der fyldt godt op. Jens Kristiansen sidder på forreste række, så der er rigeligt modspil til Per Andreasen i dag. Alle 5 partier i Landsholdsklassen er stadig i gang, og intet ser ud til at være afgjort.
Det var ikke nogen stor FsS-dag i dag. Thomas A tabte, men jeg så ikke hvad der skete. Finn L stod godt efter åbningen, og han fik placeret en stærk springer på e6. Næste gang jeg kiggede forbi havde han godt nok en kvalitet i overskud, men kongen var klædt af til skindet, og begge løbere og begge tårne stod stadig på deres udgangsposition. Kort efter var det game over for Finn. Valdemar stod vist bedst, men han formåede ikke at vride mere end remis ud af slutspillet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar