Langfredag er der traditionelt masser af action ved DM. Landsholdsklassen går ind i sin afgørende fase og i de andre klasser er folk ved at være spillet varme.
Dagen i dag byder desuden på Hovedbestyrelsesmøde i Dansk Skak Union. Jeg repræsenterer 8. HK ved mødet, så det bliver ikke til så meget turneringsledelse i dag.
I aften er der DM i lynskak, og der er flere, som er mødt frem kun for at deltage der. Jeg har allerede hilst på flere folk fra Politiken Cup-crew'et: Jakob Aabling, Jacob Kaaber og Jan Mose har jeg lige hilst på.
Kort inden rundestart træder Sune Berg Hansen ind på stævnekontoret. Han lyder ikke for optimistisk mht. at genvinde DM-titlen, og regner med at han skal vinde de 3 sidste partier og så håbe på at det er nok til en omkamp.
Frederikssunderne har spillet i næsten 2 timer nu, og det ser ok ud. Finn og Thomas A har fornuftige stillinger, mens Valdemar er på vej i slutspil med en ekstra løber for 3 bønder. Jeg tror at han står bedst, men nu er slutspil ikke ligefrem Valdemars bedste disciplin.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar