En kort update: Finn L spillede remis. Der var ikke ret meget i stillingen ifølge Finn. Valdemar står lidt presset, men ikke noget afgørende endnu. Thomas A har to lette for et tårn. Desværre har han lige tilladt at modstanderens ene tårn er trængt ind i stillingen. Jeg tror at han taber nu.
Opdatering kl. 15.25: Thomas A tabte som ventet. Ærgerligt, for han havde chancen for bedre. Til gengæld vandt Valdemar i opvisningsstil. Han gav en officer for et par bønder, og angrebet var så overvældende at han til sidst indkasserede materiale og satte mat efterfølgende. Der var lidt diskussion om en bondeforvandling, hvor Valdemar glemte at sætte dronningen ind inden han trykkede på uret, men det kan max. koste en tidsstraf for ulovligt træk og det ville ikke have betydet noget på det tidspunkt af partiet.
Nu samler interessen sig for alvor om Landsholdsklassen. Det virker som om at i dag vil alle kæmpe. Der bliver gået til sagerne, måske fordi 3 af GM'erne har hvid og den sidste har sort mod Mads Andersen, der ellers har været en hård nød at knække.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar